Michelle Kaisler Para finale

Michelle Kaisler vandt Brogaarden Para Cup finalen 2018

Michéle Kaisler og Hanne Christensen deltog d. 3.-4. november i finalen i Brogaarden Para Cup 2018.

Finalen blev afviklet ved et stort C-stævne på Dalumgård Rideklub i Odense.

I finalen red rytterne to dage. Det var det samlede resultat over begge dage, der afgjorde resultatet i cuppen.

Rytterne red de internationale programmer Novice A og Novice B.

 

Efter sommerens indledende runder i Brogaarden Para Cup havde 2 LØSR-ryttere, Michéle Kaisler / Burberry og Hanne Christensen / Titanias Larus af Westervig, kvalificeret sig blandt de 10 ekvipager, der gik videre til finalen. I alt havde 21 ekvipager deltaget i årets cup og kæmpet om de 10 finalepladser.

 

Michéle blev nr. 2 i første runde af finalen, mens Hanne blev nr. 6.

I den afsluttende finaleklasse fik Michéle redet sig forbi den førende rytter Kristina Ammitzbøll, og Michéle sluttede således som samlet vinder af Brogaarden Para Cup 2018. Michéle opnåede hhv. 70 og 70,3% i de to runder og blev en sikker vinder af finalen med i alt 140,3%.

Hanne leverede to pæne ridt og fik 65,3% begge dage, hvilket rakte til en flot samlet 6.plads.

 

 

Michéle Kaisler ses her med sin hest Burberry, og hendes træner Bo Høstrup.

 

Michéle og Hanne blev hhv. nr. 1 og 6 i finalen ud af de 10 deltagere

Comments are closed.

Powered by Webshop Systems